Smitte-Modellen


 

Når man arbejder med SMTTE, skal man konkretisere sine mål og fokusere på, hvad man skal registrere på vej mod målet.

Med begrebet ’tegn’ konkretiserer man målet ved at overveje, hvad man skal holde øje med på vejen mod målet. Tegnene bliver både en hjælp i planlægningen og undervejs i forløbet, hvor man kan justere, hvis man ikke registrerer det ønskede.

Når man planlægger og sætter mål efter SMTTE-modellen, er det hensigtsmæssigt at springe frem og tilbage mellem de forskellige punkter for bedst muligt at se tingene i en sammenhæng.

Undervejs i gennemførelsen af tiltagene, kan man også justere dem, hvis man ikke får øje på de ønskede eller forventede tegn.

Sammenhæng
Enhver udviklingsproces foregår i en bestemt sammenhæng. Derfor er det vigtigt at gøre sig klart, hvilket udgangspunkt og baggrund, man sætter mål for. Kontaktteamet skal derfor beskrive den unge og hvilke vilkår/behov, han/hun har, inden man går videre til at definere mål.

Mål
Mål er en konkretisering af, hvad der ønskes opnået med indsatsen. Dvs. hvad skal den unge have ud af den pædagogiske indsats? Hvis det skal være muligt at arbejde med sine mål, er det vigtigt, at de er konkrete og realistiske, dvs. matcher de muligheder, man har i dagligdagen.
På nakkebølle arbejder vi med SMORTE-mål:

  • SPECIFIKKE – Målet skal være konkret og specifik.
  • MÅLBARE – Det skal være muligt at vurdere hvornår målet er nået.
  • OPNÅELIGE – Det skal være realistisk at opnå målet, og der skal være tale om noget man ønsker at opnå.
  • RELEVANTE – Målet skal være relevant for den unge og det overordnede formål i den kommunale handleplan.
  • TIDSBESTEMTE – Det skal være muligt at sætte en tydelig tidsramme.
  • EVALUERING – Målet skal løbende evalueres og der vurderes om der skal laves ændringer i tegn eller tiltag.

 

Tegn
Tegn er en definition af, hvad man skal holde øje med for at se, at man nærmer sig målet. Tegn kan også kaldes succeskriterier og en beskrivelse af de sanseindtryk, man vil møde i hverdagen: Hvad er det vi skal registrere på vej mod målet?

Tegn kan derfor defineres som indikatorer på en ønsket udvikling, og disse indikatorer skal kunne registreres og iagttages i praksis. Tegn kobler værdi-niveau sammen med handle-niveau ved at omsætte mål til noget, der kan ses i praksis. Men det er kun hvis vi gør det, vi siger, vi gør! Det er vigtigt at være meget konkret, når man definerer sine tegn. Hvis de er for overordnede, bliver det svært at vide, hvad det er, man skal kigge efter i praksis og efterfølgende evaluere på. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt ens tegn er konkrete nok, kan man ved ethvert tegn stille spørgsmålet ”på hvilken måde…”.

Tiltag
Tiltag er en beskrivelse af, hvad man vil ”sætte i gang” for at nå sine mål. Altså en konkretisering af, hvad man vil gøre for at nå sine mål. Og en beskrivelse af, hvad det kræver af personalet, den unge eller andre, for at den unge, når sine mål.

Evaluering
Evaluering kan dække over mange forskellige vurderingsmetoder, der kan støtte os i at beskrive og reflektere over den udvikling for den unge, vi har valgt at have fokus på. Evaluering er en del af udviklingsprocessen, og derfor skal evalueringen ske løbende, så man får fulgt op på sin praksis og mulighed for at reflektere, og til slut gøre status på, hvor langt man nåede og få defineret, hvilke skridt, der nu skal tages.

Inden man går i gang med at omsætte sine mål til handling, er det vigtigt at få afklaret:

  • Hvordan skal de enkelte mål evalueres?
  • Hvilke værktøjer vil være velegnede til at evaluere de enkelte mål?
  • Hvem skal evaluere?
  • Hvornår skal der evalueres?
  • Hvordan og til hvad skal evalueringen bruges?
  • Hvordan skal evalueringen formidles og til hvem?

Bemærk, at SMTTE ikke er en evalueringsmodel, men en planlægningsmodel, der sikrer, at evaluering tænkes konkret ind i den unges udviklingsproces, som de voksne sætter mål for.

En systematisk evaluering kan både være med til at forme en indsats og til at vurdere, hvorvidt man har levet op til de opstillede mål. Derfor er evalueringer et nødvendigt arbejdsredskab i den fortsatte udvikling af det pædagogiske arbejde.

Det bagudrettede perspektiv i evalueringen har sit fokus på målopfyldelsen: I hvilken grad og hvordan blev målet nået eller ikke nået? (hvorfor/hvorfor ikke?). Det fremadrettede perspektiv i evalueringen har fokus på hvilke mål, der i lyset af de opnåede resultater skal danne grundlag for det forestående arbejde. Evalueringen er derfor en forudsætning for at nye mål kan opstilles.