Dagligdagen


På Nakkebølle snakker vi med og om hinanden i en ordentlig tone og med gensidig respekt. Vi har indrettet os med hyggelige fællesområder og i dagligstuen hygger vi os med spil og PlayStation eller vi ser en god udsendelse i fjernsynet. I spisestuen nyder vi vores mad, som tilberedes af unge og voksne i fællesskab. Med respekt for maden og de der har lavet den, spiser vi den sammen med hinanden. Vi hjælper også hinanden med oprydningen efter måltiderne. Det er også her vi holder vores ugentlige ungemøder, hvor vi drøfter de spørgsmål, der gør de unges hjem til et endnu bedre sted at være. De unge kan fortsætte med eller begynde på den fritidsinteresse, de godt kan lide. Flere gange i ugen tager vi i fitnesscenter og der er mulighed for ridning, svømning og meget andet. Hos os er det kun fantasien, som sætter grænser. Hver aften har vi fællesprogram – Det er meget forskelligt, hvad den enkelte aften bruges på f.eks. bordtenniskonkurrence, laser-game, volleyball, spil og leg eller måske noget helt nyt, som de unge selv kan sætte i gang. Vi har både kreativt rum med maling og ler, samt et musikrum med alverdens instrumenter. Vi har voksne som professionelt arbejder både med sport/fitness, kunst og musik, så hvis den unge ikke selv har forudsætninger herfor ved indflytning, er det helt sikkert, at de voksne vil stå i kø for at få lov til at lære fra sig.

Aftenprogram med fælles banko

Aftenprogram med fælles banko

Der trænes i at sætte sejl på meginjolle

Der trænes i at sætte sejl på meginjolle